Talen blev holdt i forbindelse med kommunevalget 10.2.1913 i København.
Optagelsen er næsten 100 år gammel, så lydkvaliteten er ikke den allerbedste.
Jeg kommer i din Moders Navn og beder dig huske de Bekymringer, som ikke lod hende i Fred nogen Dag i Aaret. Angsten for, at ogsaa hun en Gang skulde komme blandt de mærkede Fattigunderstøttede, fik hende til at slide over Evne. Til Alderdommen saa man hen med Frygt. Fattiggaarden eller en karrig tilmaalt Hjælp var det, der ventede. Der fattedes Haab blandt de Smaa. Forude var Trældommen, og vilde det nogensinde blive anderledes?
Da dagedes det. Mænd med ubrødelig Troskab mod Frihedens Sag dannede de første Foreninger. Arbejderne fik Mæle gennem deres egen Presse, og Haabet blev til. De mægtige blev tvungne til at lytte til de Tusinders Krav, og Lovgivningen til Beskyttelse af de Smaa tog Fart. Meget staar tilbage, for at Mo'r og Børn kan være sikret mod Fattigdommen, Sygdom og Ulykker. Jeg beder dig i Barnets Navn stemme med os Socialdemokrater. De, der stemmer imod os, er med til at lægge Sten i Vejen for deres Børn, og de giver de Rige en Chance mere til at sætte deres Fod paa Nakken af Smaafolk. Glem ikke, glem ikke, at Højre har lyst Ellen Brandts Haanlige Udtalelser mod de Smaa i Kuld og Køn; det var Udtalelser, som var i den stærkeste Modstrid med den store Nazaræers Ord, da han sagde: "Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste Smaa, det har I ogsaa gjort mod mig!"
Mød frem og afgiv din Stemme for Frihedens og Folkets Sag. Stem mod de Mægtige og mod de Rige, som ikke vil unde dig og dine lige Ret med dem selv.
Til Valg, Kammerater! Mænd og Kvinder, til Forsvar for Arbejdets Ret og ære!